nyt-net.dk

 
 

 

Forfrysninger

Tilbage til førstehjælp

 
                 
 

Ved denne form for skader, er det nødvendigt først at se på hvilken typer kuldeskader der kan opstå, og hvorledes kulde påvirker den som udsættes herfor.

Sådan virker kulde på organismen.

Almindelige kuldeskader.

Kraftige kuldeskader.

Kuldeskader på landjorden.  

Kuldeskader i vandet.

 
                 
 

1   Sådan virker kulde på organismen.

Når vi som førstehjælpere skal omtale kuldeskader, tales der her ikke om en person der ”blot” fryser, men om skader der forårsaget af kulde, ødelægger organismen.

Vi kender det næsten alle --- når vi en vinterdag i frostvejr er ude, vare det ikke længe, før alle ikke indpakkede legems-dele – ansigtet, næse, øre kinder og hænder bliver meget kolde, ja endda kan blive helt blå af kulde.

Dette skyldes selvfølgelig først og fremmest, at disse legemsdele bliver udsat for kulde (bliver stærkt nedkølet), men også fordi blodet automatisk trækker sig tilbage fra de ramte områder for at beskytte kroppens vitale dele, hjertet, og hjernen.

Des mere en person bliver udsat for kulde, jo større bliver det område hvor blodet ”trækker sig tilbage fra”, med det resultat, at den tilskadekomne til sidst får forfrysninger. (se under kraftige kuldeskader).

På viste figur, er det i grove træk illustreret, hvorledes blodet ”varmen” trækker sig tilbage, for at beskytte de vitale dele af kroppen, ligesom man også her kan se, hvor stor temperaturforskellen kan være i de forskellige legemsdele ved en person er er kuldeskadet.

Ved kuldeskader skal man være opmærksom på, at disse kommer ”snigende”, det vil sige, at opholder man sig udendørs i stærk kulde, uden at være tilstrækkeligt godt påklædt (rigtigt påklædt), vil man som regel ikke kunne mærke, at man bliver kuldeskadet.

Kulden kommer altså snigende, er man flere ude at gå tur, bør man holde øje med hinanden og hvis ”makkerens” hud begynder at blive bleg og voksagtig, er det på høje tide at der gribes ind.

 
                 
   

OBS !! Man mærker ikke selv, at en kuldeskade er ved at opstå

   
                 
 

2   Almindelige kuldeskader.

Disse er kendt af mange, og strækker sig fra meget kolde fingre efter man har opholdt sig udendørs i frostvejr, til tydelige tegn på forfrysninger af øre, næse, kinder og andre fremspringende legemsgenstande der ikke har været pakket ind ved ophold i kulde

Førstehjælp.

beskyt huden mod videre afkøling, ved at lægge en tør ulden vante eller halstørklæde mod forfrysningen, til denne er tøet op ”indefra”.

En anden metode er, at tø det frosne område op, ved at anbringe det i førstehjælperens armhule eller på dennes mave, helt inde på huden.  

 
                 
 

3   Kraftige kuldeskader.

Når hudens temperatur falder under –2°, vil der dannes iskrystaller i huden og vævet.

Forfrysninger viser sig ved, at huden bliver voksagtig, bleg og hård og ved meget kraftige forfrysninger kan huden antage en blå til blåsort voksagtig farve.

Når vævet tør op, kommer der voldsomme smerter.

Der udvikler sig blærer, der senere bliver til tørre sort skorper, indtil det døde væv afstødes.

4   På landjorden.

Vil den kuldepåvirkede blive træt og omtåget (HUSK!!! Den kuldepåvirkede kan ikke selv mærke at han/hun er ved at få forfrysning).

Trætheden er særdeles udsat i benene, og den kuldepåvirkede føler en uimodståelig trang til at lægge sig ned og hvile.

Sker dette, vil temperaturen falde yderligere, og den kuldeskadede vil glide over i bevidstløshed.

 
                 
 

5   I vandet.

-        vil den kuldeskadede først få kulderystelser, men disse vil hurtigt svinde og personen vil ligge slapt hen i vandet.    

Selv om den kuldepåvirkede er ved bevidsthed, kan arme og ben ikke styres, kroppen vil forsøge at holde den indre temperatur omkring hjertet og hjernen oppe over faregrænsen, så derfor aflukkes cirkulationen til arme og ben, som bedre vil kunne ”overleve” en lav temperatur. (se tegningen).

Hvis personen ikke reddes før dette stadie, vil bevidstløshed hurtig indtræde og den tilskadekomne vil være i livsfare.

Førstehjælp.

Skærm den forfrosne mod yderligere afkøling, undgå langsom opvarmning (optøning) af frosne områder.

Bring den tilskadekomne til hospital eller tilkald ambulance.

Som førstehjælper kan og skal du ikke foretage dig andet end her beskrevet, idet det kan være forbundet med livsfare, hvis du påbegynder for eksempel en langsom opvarmning.

Shockfarer opstår ved:

Vævsødelæggelse (der dannes iskrystaller i hud og væv).

Smerte (opstår når hud og væv optøs).

Forebyggelse af shock:

Tillad aldrig, at temperaturen falder så langt ned, at huden og vævet kan krystallisere eller at huden bliver følelsesløs.

Følesløshed er tegn på fare for forfrysning.

Fra det øjeblik og til den alvorlige forfrysning indtræder, vil der ikke være andre symptomer.

 
                 
   

VIGTIGT.
Forsøg aldrig at optø en tilskadekommen ved hjælp af: Kraftig strålevarme fra bål, strålevarme fra el- apparater eller kaminvarme, da dette vil skade alvorligt og måske bringe den tilskadekomne i alvorlig livsfare.